Indre uro

INDRE URO


Oplevelsen af indre uro er for nogle mennesker en tilstand de er i altid. Andre oplever at uroen kommer og går. En følelse af ikke at være i ro, ikke at være “grounded”. Det kan opleves som et let ubehag i kroppen eller som en alt overskyggende og diffus følelse. Den indre uro kan fylde meget i livet, og forhindre os i at være ordentligt tilstede her og nu. I terapien kan du få hjælp til at undersøge hvad uroen udspringer af, bedre at kunne forstå den og lære at berolige den og dermed også dig selv.

ANGST


Angst kan gøre det svært at leve et fuldt liv. Angst kan handle om noget meget konkret eller opleves som en difus og skræmmende følelse i kroppen, som et angstanfald. I terapi kan du få hjælp til at forstå din angst bedre og finde ud af hvordan du kan være en støtte for dig selv, når angsten banker på.


STRESS


Stress er en tilstand, som på mange måder kan nedsætte vores livskvalitet. Stress påvirker os både mentalt og fysisk. Stress er kroppens naturlige måde at håndtere en her og nu situation, hvor vi skal kunne yde noget ekstra. Men står det på i en længere periode, har vi brug for hjælp til at komme tilbage i ro og balance.

DEPRESSION


Mange mennesker oplever depressive perioder i deres liv. For nogle opleves det som en reaktion på et tab af en vigtig anden, en fyring, skilsmisse eller en anden voldsom hændelse. Andre oplever depressionen som en tilstand som tager over, uden de helt kan pege på en årsag. Ligegyldigt hvordan den depressive tilstand opleves, er det vigtigt at tage hånd om sig selv, og søge hjælp og støtte.

VREDE


Vrede er en følelse mange mennesker er udfordret af. Vreden kan udfordre på mange forskellige måder. Nogle mennesker kan ikke mærke vreden og mangler den. Andre oplever at den er overvældende og altopslugende.